Odder Vandværks priser for 2025

26. november 2024

Priserne for 2025 er vedtaget

Odder Vandværks bestyrelse har vedtaget priserne for 2025 og er glade for at der ikke sker prisstigninger på variable og faste driftsbidrag.

Både det variable bidrag og det faste bidrag efter målerstørrelse er uændret siden 1. januar 2022. Det variable driftsbidrag (prisen for 1 m3 vand) er fortsat 17,96 kr. pr. m3 vand inkl. vandafgift og moms. Det faste bidrag (efter målerstørrelse) for en almindelig husstandsmåler er 1.000,00 kr. inkl. moms.

 

Årsopgørelsen 2024 og budget 2025 udsendes til alle.

Er du PBS-kunde finder du årsopgørelse og budget som vedhæftet bilag til PBS opkrævningen/udbetalingen den 10. januar 2025 i din netbank. Ultimo december kan alle se både årsopgørelse 2024 og budget 2025 i eForsyningen (login-oplysninger finder du på din sidste opkrævning).

Vi vil gerne opfordre dig til jævnligt at aflæse vandmåleren og holde øje med vandforbruget. Husk at tjekke det afregnede antal m³ på årsopgørelsen med din vandmåler på adressen. Årsaflæsningen er fortaget omkring den 31. oktober 2024.

Til orientering vil der – af tekniske årsager – ikke blive udarbejdet flytteregnskaber i Odder Vandværk i perioden 10/12-2024 - 15/1-2025

//