Renovering af vandledningen på Borgergade

3. november 2020

Vandrørene under Borgergade er blandt værkets ældste støbejernsrør, og værket har oplevet flere brud på rørene gennem årene.

Derfor etableres der nu nye vandrør vha. metoden ”styret underboring”. Metoden reducerer gravearbejdet væsentligt og medfører mindst mulig gene for beboerne i området. Helt undvære opgravninger kan vi dog ikke, da der skal graves arbejdshuller, til udførelse af selve underboringsarbejdet.

Disse arbejdshuller fremgår som blå firkanter på billedet.

På billedet fremgår den af kommunen godkendte afspærringsplan som bl.a. viser, at Borgergade afspærres ved nr. 4.

Arbejdet starter den 5. nov. og forventes færdigt den 18. dec. i god tid inden jul.