Velkommen til GØF

28. september 2019

Velkommen til forbrugerne fra Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk …

Først og fremmest VELKOMMEN til dig som ny andelshaver og/eller varmeaftager hos Odder Varmeværk. Du har sikkert allerede læst, at fusionen mellem Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk og Odder Varmeværk A.m.b.A. er blevet en realitet og træder i kraft den 1. december 2019. Ligesom du er blevet varslet om ændring af varmeåret og antal aconto rater i det nye år – se kopi af brev, der er postomdelt ultimo september HER

Vi har nedenfor samlet lidt praktiske oplysninger om os, som vi håber, du finder nyttige. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål. Du finder vores kontaktoplysninger HER. Vi ser frem til et godt samarbejde.


Betalingsservice
Første aconto opkrævning sendes som et indbetalingskort forud for ratens forfald den 1. februar 2020. På grund af Persondataforordningen er det ikke muligt at overføre din nuværende betalingsserviceaftale med Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk til Odder Varmeværk.

Så hvis du fremover vil slippe for at modtage indbetalingskort, kan du selvfølgelig tilmelde din betaling til Betalingsservice. Du kan evt. vælge at gøre det i din Netbank eller ved at TILMELDE DIG HER.  


Varmeprisen
I prisbladet for Odder Varmeværk vil du kunne se varmeprisen gældende for forsyningsområdet Gylling-Ørting-Falling. Pt. er priserne under udarbejdelse og vil være tilgængelige her på hjemmesiden senest den 30. november 2019.    


E|Forsyning

Du vil fortsat have adgang til E|Forsyning, som du kender den i dag, dog skal du være opmærksom på, at du i forbindelse med fusionen får tildelt et nyt kundenummer og webpinkode. Når du logger ind med dit nye login, vil oplysninger fra din tid som forbruger hos Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk også være tilgængelige. Oplysninger om login står i det velkomstbrev, du vil modtage fra os i december måned 2019.
LINK TIL E|FORSYNING.
Genvej til E|Forsyningen kan også downloades som en app til din smartphone, så du nemt kan følge dit varmeforbrug, uanset hvor du er. App’en findes, hvor du normalt henter app’s.


SMS-service
Du har mulighed for at modtage vigtige beskeder, hvis uheldet skulle være ude og der opstår driftsforstyrrelser i det område, hvor du bor. Det er en gratis service, som vi tilbyder alle vores kunder. Som kunde hos os er du, som udgangspunkt, automatisk tilmeldt vores SMS-service. Dette forudsætter dog, at du f.eks. ikke har skjult nummer eller firmabetalt telefon.

Hvis du ønsker at tilmelde dig eller er i tvivl om du er tilmeldt, kan du TILMELD DIG HER.

Ønsker du ikke at modtage SMS-beskeder fra os, kan du selvfølgelig også afmelde dig.


Personoplysninger
I forbindelse med din oprettelse som kunde og andelshaver/varmeaftager hos Odder Varmeværk, har vi registreret dine personoplysninger. De personoplysninger, som vi har registreret, er almindelige personoplysninger som navn, adresse, telefonnummer mv. Du kan læse mere om dine rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik HER. Vi kan have modtaget dine personoplysninger fra 3. part.

 

Få yderligere information - klik på linkene og læs mere om os:

Regnskabsår og betaling – herunder årsregnskaber og grønt regnskab

Afgifter og gebyrer – herunder prisblad

Vedtægter og tekniske bestemmelser og almindelige bestemmelser

Lidt om os og vores firmaprofil – herunder åbningstider og kontakt os

Medlemmer af bestyrelsen – og bestyrelsesreferater