Odder Forsyningsselskab I/S søger ny medarbejder

6. januar 2020

Odder Forsyningsselskab I/S søger ny medarbejder

Udviklingsorienteret IT-koordinator eller teknisk designer med flair for IT søges til lokalt forsyningsselskab.

Odder Forsyningsselskab I/S er drifts- og administrationsselskab for Odder Vandværk og Odder Varmeværk. Vand- og varmeværket har således fælles administration, drift, vagt, GIS og IT- systemer.

Du bliver ansat i Odder Forsyningsselskab I/S som varetager den daglig drift og administration af vand- og varmeforsyning i Odder by og opland. Varmeværket leverer ca. 91.000 MWh/år til 4.000 målere, og vandværket leverer ca. 900.000 m3/år til ca. 5.600 målere. Vi er 13 ansatte, der i dagligdagen arbejder tæt sammen om løsning af opgaverne. Du kommer ikke til at kede dig, da Odder Forsyningsselskab I/S er i løbende udvikling. Vores forsyningsområder udvides konstant, og fusion med andre forsyningsselskaber er en del af vores hverdag. Opgaverne er mange, og i dag varetager Odder Forsyningsselskab I/S administrative opgaver for flere af vand- og varmeværkerne i oplandet.

Jobbet som IT-koordinator/teknisk designer ved Odder Forsyningsselskab I/S indebærer, at du i tæt samarbejde med både teknisk og administrativt personale, skal løse mange alsidige opgaver.

For få år siden gennemgik Odder Forsyningsselskab I/S en større forandring på GIS- og IT området, hvor vi i dag har hostede hardwareløsninger, og open source-løsning som GIS software. I dag bruger vi QGIS til ledningsregistrering med data i en Postgres/postgis database, en opgave som vi også varetager for andre forsyningsværker i lokalområdet. Vi ønsker forsat at udvikle vores løsninger og være ”up to date” på vores GIS- og it-løsninger og til dette søger vi den rette kollega.

Dit hovedansvarsområde bliver drift, udvikling og databehandling af virksomhedens IT-systemer.

DIN PROFIL
En samarbejdsorienteret udadvendt profil med gode forudsætninger fagligt og personligt for at skabe synlige resultater i et ganske bredt tværorganisatorisk samarbejde – internt i Odder Forsyningsselskab såvel eksternt i forhold til entreprenører, rådgivere m.fl.


PERSONLIGE KOMPETENCER
Vi forventer, at du har:

  • En struktureret tilgang til opgaveløsningen
  • Bred IT-forståelse
  • En proaktiv adfærd på egne ansvarsområder


STILLINGEN
Der er tale om en spændende og afvekslende stilling i en virksomhed med 12 kollegaer som hjælper hinanden i det daglige med reference til direktøren

Dine arbejdsområder vil bl.a. være:

  • Administration og drift af Datawarehouse og Dataportal, herunder udførende på databearbejdning og datamodellering både selvstændigt og i samarbejde med systemejere
  • Ansvarshavende på interne såvel som eksterne GIS-opgaver i QGIS
  • Udførende koordinator på datarelaterede projekter i Odder Forsyningsselskab, herunder særligt fokus på samspillet mellem det tekniske og økonomiske område

 
KVALIFIKATIONER

  • Den uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forstiller os noget i retning af: Teknisk designer, IT-uddannet, Kort og landmålingstekniker-uddannet med særligt fagligt fokus på data- eller IT-siden. Uddannelsen bør være både IT- og operationelt orienteret. Alternativt skal en kandidat, der er ”vokset op” i et IT-miljø, med anden uddannelse ikke undlade at søge stillingen
  • Kendskab til og praktisk erfaring med tekniske systemer, herunder gerne open source-systemer, gerne i energi- og forsyningssektoren
  • Gerne erfaring med GIS-platforme

 

VI TILBYDER

  • Et spændende job i en moderne virksomhed med mange forskelligartede opgavetyper, hvor der er vægt på forsyningssikkerhed, samarbejde og kommunikation samt på at få opgaverne udført som planlagt
  • 12 engagerede kollegaer med godt humør, samt en uformel og åben omgangstone.
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensions- og forsikringsordning

 

PRAKTISKE FORHOLD OG KONTAKT

Ansøgningen samt CV skal være os i hænde senest 13. januar 2020 kl. 07.00 og sendes til direktør Jørgen Krum på jkr@ofsis.dk mærket ”Ansøgning IT og GIS”.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse snarest muligt efter nærmere aftale, senest tiltrædelse 1. marts 2020.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jørgen Krum, Odder Forsyningsselskab I/S på tlf. 51 53 72 09.

Arbejdsstedet vil være Skovdalsvej 8 i Odder.