Varmeprisen stiger

19. maj 2020

Det kan virke voldsomt, når Odder Varmeværk varsler en prisstigning på 212,50 kr. pr. MWh inkl. moms for de sidste 4 måneder af 2020. Gå ikke i panik, for det er ikke så slemt, som det lyder.

Både enfamilieshuse og lejligheder har, grundet den blide vinter i første kvartal af 2020, brugt en del mindre varme end normalt, og er dermed forud med betalingerne. Det betyder at den samlede pris for opvarmning af enfamilieshuse og lejligheder vil stige i gennemsnit under 3% for hele året, når forudbetalingerne og det reducerede forbrug i starten af året indregnes.

Det er selvfølgelig ikke en situation vi er glade for, men det er en nødvendighed for at få tingene til at hænge sammen. Vi har hverken smølet med pengene eller brugt penge på ting, vi ikke skulle, tværtimod følger vi vores budget på de områder, vi selv er herre over. Prisstigningen skyldes udelukkende en markant prisstigning på den varme, som vi køber fra AffaldVarme Aarhus, og den oplysning har vi først nu fået besked om.

Odder Varmeværk følger den gældende lovgivning, som siger, at en prisstigning i den størrelse skal varsels med 3 måneder. Derfor vil prisstigningen først være gældende fra 1. september 2020. Som kunde i Odder Varmeværk vil du i oktober måned modtage et nyt budget for 2020, og her kan du se hvad, det betyder for dig.

Varsel som er sendt individuelt til alle kunder kan læses her.

Priserne for 2021 er endnu ukendte.

Med venlig hilsen
Odder Varmeværk