Teknik og begreber

Teknik og begreber

  • Akkumuleringstank (eller en buffertank): En stor vandbeholder, der anvendes til at opbevare eller lagre varmt vand i kortere eller længere tid. Den er specielt anvendelig ved store udsving i elpriser eller i forbruget foråret, efteråret og ved havarier på produktionsanlæggene.

  • Brændselsfrit produktionsanlæg: Et anlæg, der producerer fjernvarme ved hjælp af grøn strøm f.eks. overskudsstrøm fra solceller og vindmøller.

  • Luft/vand-varmepumpe: Udnytter luftens temperatur til at producere fjernvarme. Effektiviteten (COP) er typisk 3,5 så man får 3,5 kWh varme for hver kWh EL.

  • Elkedel: Bruger strøm til at varme fjernvarmevandet op, helt ligesom en elkedel hjemme i køkkenet, bare meget større.
  • Biomasseværk: Et anlæg, der ved afbrænding af biomasse (træ, skovfils, halm mv.) kan nyttiggøre varmen til fjernvarme. På moderne biomasseanlæg kan røggas udnyttes, så den sidste varme veksles til fjernvarme og filtre og skrubbere sørger for at røggassen er ren. Asken kan recirkuleres til landbruget eller til materialer i byggeindustrien.

  • Elektrificering: El-systemet i Danmark er i en rivende udvikling med en flerdobling af elproduktionen fra vind og sol i de kommende år. Denne vedvarende energi skal blandt andet bruges til at producere fjernvarme. Da strømproduktionen er meget svingende fra sol og vind, kan varmepumper, elkedler og akkumuleringstank hjælpe el-systemet ved at gemme varmt vand, når der er overskud af strøm. Godt for el-nettet som aflastes og godt for fjernvarmen som får billig varme ud af det.

  • Diversitet: Fordelen ved produktion af fjernvarme er, at man har muligheden for at have flere produktionsanlæg, der kan skiftes imellem for at producere fjernvarme mest miljørigtigt og billigt. Ved hjælp af prognoser og produktionsplanlægning kan vi optimere produktionen ud fra de mange kilder vi har til rådighed.

  • Overskuds-/procesvarme: Varme der produceres som et biprodukt ved fx en industriproces. Produktionen af varmen sker uanset om den ikke udnyttes eller anvendes til fx fjernvarme. 
//