Nyt Varmeværk 2030 - Grøn omstilling i Odder
Ønsket om at etablere et nyt varmeværk med egen produktion i Odder bygger på en vision om, at varmen skal produceres lokalt, bæredygtigt og med høj forsyningssikkerhed til den rigtige pris.
Vi håber, at påbegynde etableringen af det nye varmeværk med bæredygtige energikilder i 2027, så det kan stå færdigt ved udgangen af 2030.
Projektet befinder sig stadig i planlægningsfasen: Vi forventer, at de nødvendige tilladelser og lokalplaner er i hus i løbet af 2025/2026.
Baggrund for projektet
- Odder Varmeværk producerer selv varme til Gylling, Ørting, Falling, Hundslund og Oldrup, men modtager årligt ca. 120.000 MWh fra Kredsløb/Studstrupværket, som lukkes efter 2030, hvorfor kontrakterne med Kredsløb udløber.
- Kredsløb har valgt at dele en stor del af den fremtidige produktion ud på mange mindre anlæg, og samtidig er transmissionsledningen til Odder begrænset i forhold til udvidelserne i Odder og omegn.
- Odder Varmeværk ønsker at dække det fremtidige årlige varmebehov i Odder med varme, som produceres lokalt på bæredygtige kilder som overskudsvarme, grøn strøm og varmepumper, bæredygtig biomassen og muligvis også udnyttelse af tiloversblevet have/parkaffald fra kommunens genbrugsplads.
Beskrivelse af projektet
Det årlige varmebehov i Odder by er på ca. 135.000 MWh, maximal belastningen er på ca. 35-40 MW og vil i 2030 ifølge planen skulle dækkes af følgende anlæg:
- Et 17-20 MW varmepumpe anlæg (luft-til-vand varmepumpe), som udnytter el og udeluftens energi til produktion af varme fra omgivelserne. Varmepumpen kan styres, så den hovedsageligt levere varme baseret på grøn strøm.
- Et 10-14 MW biomasseanlæg, der bruger bæredygtig indenlandsk træflis og potentielt også haveaffald som brændsel, hvilket giver en fleksibel og stabil varmeproduktion om vinteren og når elpriserne er høje.
- En 20-40 MW Elkedlen bliver installeret sammen med varmepumpen. Elkedlen kan hurtig regulere op og ned og dermed følge elmakedet som regulerkraft. Elkedlen udgør også en stor sikkerhed i forhold til spidslast om vinteren.
- En til to store akkumuleringstanke på ca. 20.000 m³ der kan lagre varme og optimere energiforbruget. Akkumuleringstankene gør det muligt at producere på de billigste tider i forhold til elprisen og kan lagre varme til flere dage.
- Ledningen til Aahus bevares, så det er muligt at købe og sælge varme til Kredsløb, som en gensidig sikkerhed ved svigt i forsyningen.
- Overskudsvarme fra Kvickly Odders kølekompressorer, som vi allerede modtager varme fra og fra eventuelt kommende kilder som f.eks. et biogasanlæg eller andre virksomheder med overskudsvarme.
- Eksisterende kedler på Odder Varmeværks centraler bibeholdes som reserve.
- Produktionssammensætningen med varmepumper, elkedel og flis-kedler og overskudsvarme gør, at hele varmeproduktionen kan baseres på vedvarende energi.
- Det er bestyrelsens ønske, at sikre diversiteten i produktionsanlæggene for at gøre produktionen robust over for fremtidens udsving i energipriser, samt producere varmen klimavenligt og billigt.